Lasse er 18 år gammel og har prøvet praktik i udlandet ved hjælp af EU-programmet Erasmus+. I tre uger lærte han, hvordan man arbejder som cykelmekaniker i Lübeck.  

I en lille rapport fortæller han om sine oplevelser:  

Hvor har du boet? 

Jeg boede på et vandrehjem, som lå i Lübeck by. Det blev styret af en virkelig sød og venlig dame, som jeg snakkede med sådan cirka hver dag.  

Hvad har du lært? 

Jeg har fagligt lært en masse om cykler og måden de reparer og samler dem på i Tyskland i forhold til Danmark. Som for eksempel hvordan man justerer en bremse kaliber eller hvordan man samler en trek zektor 2, som er en cykel.  

Personligt lærte jeg også, hvor svært det var at bo alene og lave mad og snakke engelsk eller tysk hele tiden i stedet for dansk. 

Har opholdet i Tyskland påvirket dine fremtidsplaner? 

Den eneste måde dette forløb har påvirket mine fremtidsdrømme er at styrke min idé om at tage til udlandet og arbejde efter jeg har afsluttet svendeprøven om tre år.  

Vil du anbefale andre at tage asted? 

Jeg vil virkelig gerne have, at andre tager af sted, for det er en oplevelse man aldrig vil glemme og det ser fantastisk ud at have stående på cv-et. Man skal bare kunne kommunikere på engelsk og have en lille bitte smule forståelse for det tyske sprog.  

Hvad har du lavet i fritiden? 

I min fritid har jeg snakket med andre folk, som har boet på det vandrehjem, som jeg boede på, som for eksempel en inder, en tysk pigegruppe og en masse nordmænd.  

Hvordan gik det med at købe ind og lave mad?  

Madlavningen var ret nemt, da jeg hurtig blev gode venner med en inder, der var god til at lave mad. Så købte vi ind sammen og så lavede vi mad sammen næsten hver dag.  

Print Friendly, PDF & Email