En oplevelse for livet – af Daniel

Forord

Jeg har valgt at tage afsted for at prøve af, hvad det vil sige at arbejde i Tyskland, og lære noget om måder man gør tingene i Tyskland, i forhold til hjemme i Danmark. Hvad er de store forskelle, hvad er de små, hvad kan vi lære af hjemme i Danmark og hvad gør vi bedre…

Jeg har valgt at søge ind for hotel og restaurations branchen, og er der blevet tilbudt at komme til Tyskland på et 4 stjernet hotel i Timmendorfer Strand i tre uger.

Jeg skulle nu lære, hvad det ville sige, at arbejde i Tyskland, hvordan ville det være i forhold til at arbejde i Danmark som jeg har prøvet… ville det være bedre, ville det være svært at komme ind i deres verden, nu hvor jeg ikke kender så meget til deres kultur? Alt det og mere til fik jeg svar på i mine tre uger i Tyskland.

Dagbog

Søndag d. 15/11/2015:
I dag, søndag, er vores første dag i vores ophold i Tyskland. Da vi kom ned til vores hotel var Anne og Pia, en anden dansk pige, der til at tage imod os, sammen med min chef. Vi fik nøglerne til vores hjem de næste tre uger. Vi skal bo på et lille medarbejderhotel ca. 2 km fra hvor Mikkel (en anden dansk lærling) og jeg skal arbejde. Om aften gik vi ud og spiste på en lille café sammen med de andre fra Danmark.

Uge 1 – 16/11/2015 – 22/11/2015:
I denne uge har vi været på et hygiejne-kursus så vi kan få lov til at arbejde i de tyske køkkener. Pia, Mikkel og jeg har også været en tur i Lübeck og se lidt af byen, inden den bliver omdannet til et jule-mekka. En super hyggelig tur, hvor vi også lærte hinanden lidt bedre at kende.

I denne uge har jeg også begyndt at arbejde om morgen, hvor der er en der hedder Jan som har hjulpet mig ind i hvad jeg skal lave. Han har været en stor hjælp. Jeg føler at mit tysk og engelsk bliver bedre og bedre, i takt med at dagene går, og det blev også en nødvendighed i slutningen af ugen, hvor jeg skulle tale med kunderne, da vi havde ca. 150 gæster lørdag og søndag til morgenmad.

Uge 2 – 23/11/2015 – 29/11/2015:
Vi begyndte denne uge med en tur til Hamburg, sammen med de andre fra Danmark og Anne, som havde arrangeret turen. Det var rigtig hyggeligt i Hamburg. Vi fik en rundvisning på dansk inden vi skulle i Hamburg Dungeon (en slags spøgelseshus men med Hamburgs historie). Det var meget interessant. Samme aften var vi ude og spiste med vores lærere som var taget hele vejen fra Danmark for at se, hvordan det gik med os og for at høre, hvad vi ellers gik og lavede.

Ellers har jeg i denne uge fået en del ansvar i form af at jeg har fået lov til at have ansvaret for halvdelen af restauranten to dage. Det var jeg meget glad for at få lov til at prøve. Og fredag skulle jeg så for første gang prøve at have aften-vagt som også gik ganske fint.

Uge 3 – 30/11/2015 – 03/12/2015:
I vores sidste uge har vi lavet mange hyggelige ting sammen med de andre fra hotellet. Vi har der i bland været en tur i Lübeck sammen med Pia, hvor vi var ude og spise og en tur på casinoen. Vi har været ude og kikket på julegaver, og så har Mikkel og jeg købet to flasker Cava til vores sidste arbejdsdag, torsdag, for så ville vi gi´ et lille glas, som tak for alt de havde gjort for os i de tre uger.

Jeg har fået endnu mere ansvar i denne uge og jeg får stor ros for hvad jeg laver. Især vores HP-tavle (HP = halvpension), det er en tavle hvor gæsterne kan se hvad de skal have om aften. Som jeg fik lov til at prøve at skrive.

Fredag d. 04/12/2015:
I dag er vores sidste hele dag i Tyskland. Vi pakkede her til morgen, så vi nu er helt klar til at tage af sted i morgen tidelig. Vi gjorte os bagefter klar til at skulle over på hotellet og spise en 3-Gang som vi har fået af ejeren af hotellet. Vi fik først en ”Amus” som er en form for appetits væger. Derefter fik vi græske suppe, til hovedret fik vi lam og til dessert fik vi en tysk udgave af rød grød. Vi købte som dertil en god flaske vin, som vores tjener (Jan vores kollega) hade fundet. Jan fik også i den anledning lov til at prøve at åbne en af de ”dyre” flasker inde i restauranten, en ting han normalt ikke ville få lov til. Efter vi havde spist, gik vi på Oswalds (vores efterhånden lokale bar/pop), hvor de andre fra hotellet kom ned for at feste lidt med os den sidste aften. Da Jan kom sagde han, at han havde en overraskelse, det viste sig så at være en gave til Mikkel og mig. Vi fik en flaske tysk likør og et kort, hvor dem vi havde arbejdet med, havde skrevet en lille hilsen i. Det var en fantastisk gave, at have lært dem at kende og da de så kom med en gave til os den sidste aften blev jeg meget rørt, for det var simpelthen så sødt af dem alle sammen.

Lørdag d. 05/12/2015:
I dag har vi sovet længe, da vi kom lidt sendt i seng i går efter vores tur i byen med de andre, som blev den sidste prik over i´et. Vores lærere kom og hente os om morgen og kørte os over til vores hotel, hvor vi kunne aflevere nøglerne til vores værelse og sige en sidste gang farvel til alle de søde mennesker som vi nu har gået sammen med i 3 uger. Bagefter kørte vi mod Danmark. Vi sagde farvel til de fleste i Rødby inden min lærer og jeg kørte til Nykøbing, hvor han kørte mig hjem og hvor jeg så kunne sætte det sidste punktum for denne tur i Tyskland. Som helt sikkert ikke bliver sidste gang at jeg er i Timmendorfer og ser de mennesker, jeg har fået et helt utroligt forhold til.

Konklusion

Samlet set har denne tur givet mig en masse nye erfaringer og viden med hjem. Jeg har lært meget om hvordan det er at arbejde i Tyskland og hvordan den tyske kultur er i forhold til kulturen i Danmark. Jeg har også lært meget om de ting, om de færdigheder, jeg havde i forvejen, hvordan de kunne forbedres i forhold til at skulle arbejde i Tyskland, men også i Danmark. Jeg har fået en meget større viden end jeg havde håbet på, inden jeg tog afsted. Jeg havde aldrig troet, at jeg ville få en oplevelse der ville kunne konkurrere med mit efterskole år, men det har disse tre uger i den grad gjort. Ikke nok med at man lære en masse ting om ens uddannelse på turen, får man også nogle fantastiske venskaber med sig hjem.